søndag den 26. april 2026

Arbejdsweekend 25-26 april 2026

Det nye kø‑system er nu klar til test, og vi ser frem
til at det får sin ilddåb på årets første
publikumskøredag den 31. maj.

I en forårsweekend med både grå lørdag og solrig søndag blev der arbejdet flittigt på banen. De sidste detaljer på køen kom på plads, så alt står klar til sæsonens start.



Nedløbsrørene fra stationstaget ender ikke længere
oven på perronen. De er nu ført under belægningen
og ud mod søen.

Smøregraven er blevet gravet ud, og de tidligere græsskråninger er væk. Det betyder, at man skal være ekstra opmærksom, så man ikke falder ned på fliserne eller skinnerne. Derfor er vi gået i gang med at sætte hegn op omkring graven, så vores mange besøgende kan færdes sikkert.

Jan, Arne og Bjørn har kastet sig helhjertet over
opgaven og arbejder ihærdigt på at få hegnet færdigt.


fredag den 24. april 2026

22 april 2026

Onsdag er gerne dagen hvor dem som er lidt op i årene mødes om formiddagen og denne onsdag var ikke en undtagelse.

Det forbedret låsebeslag fastgøres
til den gule container.

Der monteres kroge til at holde
kæderne, til det nye kø system.

Der bliver toppet op med
skærver ved stationen. 

tirsdag den 21. april 2026

18 april 2026

Arbejdsdagen startede ved 10-tiden, hvor folk stille og roligt mødte op og inspicerede det seneste arbejde på pladsen. Formanden havde taget kage og morgenbrød med, hvilket hurtigt fik ben at gå på.

Kl. 11 startede årets første medlemsmøde, hvor der blandt andet blev talt om vores sommertræf 2026 samt sporfornyelse med skinner i rigtigt sporprofil. Der var omkring 12 fremmødte i dag.

Et større hold drog afsted for at oprette skinnerne på banen - nogle steder måske lidt for ivrigt. De kom vist cirka halvvejs rundt. Med omkring syv medlemmer i gang med sporarbejdet var det lige før, det var som at se en flok kommunale vejarbejdere, hehe.

Nogle arbejdede på rækværk til vores nye publikums-kø system, som bliver i tre rækker, hvor indgangen er forrest på perronen. Et par stykker arbejdede også på at forstærke det sekundære låsebeslag til vores gule container, hvor vi opbevarer håndredskaber og kul. Dette skyldes et nyligt indbrud, hvor tyvene slap af sted med en højtryksrenser til omkring 800 kr. -en noget lav timeløn, må man sige. Godt vi ikke har noget af større gensalgsværdi.

Én lagde de sidste fliser i smøregraven færdige og fik dem fuget. Snart er ombygningen af smøregraven helt afsluttet – sikke et syn det bliver! Nu mangler der næsten kun rækværket samt beplantning i toppen af plantestenene.


Det færdige resultat af flisebelægningen
i smøregraven

fredag den 17. april 2026

17 april 2026 om aften

Der er tidligere blevet kørt herregårdssten ud til klubben, som har ligget lige efter vores store bom. Disse sten skulle selvfølgelig køres op til smøregraven - og naturligvis med et damplokomotiv!

Derfor var vi fredag aften tre mand, som havde planlagt at transportere de i alt 2.200 kg sten op til stationsområdet.

Kristian havde taget sit Royal Scot-damplokomotiv med til Danmark, og klokken 17 gik optændingen i gang.

Mens Royal Scot langsomt blev gjort klar til tjeneste, kunne formanden Jacob fremvise sit seneste hemmelige projekt: en rullende vogn med gasgrill ombord.

Her ses pølsevognen og foran
kan man lige ane "Rangerlynet"

Da Royal Scot var klar, gik turen. I alt blev det til tre kørsler med Royal Scot og to med Rangerlynet for at få hentet alle stenene.

På én af turene trak Royal Scot hele 810 kg herregårdssten, eksklusiv vogne og lokomotiv.


Rangerlynet kunne liiiige akkurat trække én vogn lastet med 200 kg herregårdssten – meget inponerende. Dog blev det også tydeligt, at det var på grænsen, for undervejs måtte den 20 A sikring til motoren poppe en gang (godt det er en thermosikring).

Mon den skal hedde "formandens pølsevogn" ?

Her ses Royal Scot
med regulatoren åbnet helt op, sikke en lyd!




søndag den 12. april 2026

11-12 april 2026

Lørdagen startede godt med dejligt forårsvejr og masser af sol. Søndagen var dog mere overskyet, men vi fik alligevel udrettet en del.

Lørdag mødte Simon tidligt ind og gik i gang med at lægge fliser foran vandtårnet, så det fremover kan serviceres nemmere. Senere mødte Jacob op og gik i gang med at hente alle de materialer, der skulle bruges til belægningen.

Efter belægningen var lagt, gik Jacob i gang med sin motorsav og teleskop‑motorsav og beskærede alle de grene, der hang ud over vores to broer i skoven, for at skåne trædækket mod fugt.

Allerede om fredagen havde Simon været på banen og
 forlænget regnvandsdrænet fra smørregraven,
så vandet nu føres under skinnerne.

Det færdige resultat ligger flot foran vandtårnet.

Et træ hang faretruende ud over banen og måtte fældes.

Søndag var tempoet lidt mere afdæmpet på grund af vejret, men vi gik i gang med at renovere overgangen ned til Stenager trinbræt.


Vandtårnet er nu ved at blive gjort klar til sommeren 
-der var blandt andet et rør, som var sprunget.

Da Brandhøjbanen var i Tivoli

Til Jernbaneugen i Tivoli i juni 1997 fremstillede Modeldampklubben et transportabelt spor - en letvægtsudgave, som passede omkring springva...